CPM Invest - Corporate & Property Management
Oversigt
Christian IX's Gade 7 A/S


Attraktiv og velbeliggende cityejendom overfor Kongens Have.

Ejendommen

Christian IX´s gade 7 er opført som en spids-hjørneejendom i 5 etager i år 1902. Ejendommen er opført i røde mursten med granit sokkel og traditionelt københavner-tag med røde vingetagsten. Der er på ejendommens to sider opført tårne, hvorfra der på hver etage er udgang til karnapper i deres oprindelige stil. Facaden er udsmykket med en kobbergrøn frise. Ejendommen fremstår i god og solid stand. Ejendommen omfatter 2.940 kvm. erhvervslokaler, bestående af butikker og kontorer.

Beliggenhed

Fra ejendommen Christian IX´s Gade 7, der er én af Københavns mest eftertragtede adresser, har man en imponerende udsigt over Kongens Have og de københavnske tage. Området omkring ejendommen er kendetegnet ved et livligt forretningsmiljø bestående af butikker, caféer, restauranter og kontorer. Ejendommens facade er meget iøjnefaldende i krydset mellem Gothersgade, Møntergade, Christian IX's gade og Krinprinsessegade. Her passerer dagligt et stort antal trafikanter i retning af Nørreport Station, Kongens Nytorv, Strøget og Kongens Have, der alene årligt besøges af cirka 2,5 millioner mennesker.

Lejeforhold

Ejendommens stueplan er udlejet til detailhandel omfattende boligbutikken Bolia og Guld- og Sølvhuset samt jazzklubben Bar´ Blues.

Hovedlejeren i ejendommen er Bolia A/S, der har indrettet butik og stort showroom i såvel stueplan som på 1. salen. Bolia A/S blev stiftet i år 2000 og har i dag otte show-rooms på cirka 500 kvm. til 600 kvm. placeret centralt i Danmark, Sverige, Norgen og Tyskland. Det er målet at åbne 65 udstillings-butikker i storbyer rundt omkring i Europa, og den overordnede vision er at blive en at Europas største møbelkæder. Lars Larsen, Jysk Sengetøjslager, opkøbte i april 2001 aktiemajoriteten via JYSK Holding A/S.

De øvrige etager omfatter dels kontorer og dels tandlægevirksomhed. CPM Invest A/S har den 1. november 2003 flyttet sine kontorer til ejendommens nyistandsatte 4. sal.


Ejendommen Christian IX´s Gade